Hjemmebesøg

Når Hjemmepasningen RendbjergFavn har fået en bevilling fra kommunen, vil familien blive kontaktet af en konsulentfor at aftale et møde i hjemmet. Her vil den konkrete bevilling blive drøftet. Vi vil ligeledes tage en snak om der er behov for hjælpemidler i forhold til at aflastningshjælperen kan løse opgaven. For at kunne finde det bedst mulige match, er det vigtigt at konsulenten får en grundig beskrivelse af barnet/den unge, I fællesskab med konsulenten, udarbejdes en profil på den ønskede aflastningshjælper.

Herefter er det konsulentens opgave at finde den/de aflastningshjælpere, der passer til profilen og at organisere et møde i hjemmet, hvor familien kan møde den/de foreslåede aflastningshjælpere. Konsulenten deltager også i dette møde. Efter samtalen med aflastningshjælperen, finder familien og konsulenten ud af om der skal indledes et samarbejde.

Arbejdsplanlægning/Oplæring:
Familien og aflastningshjælperen aftaler arbejdstiden, indenfor bevilligede rammer. I de familier, hvor der arbejdes efter en arbejdsplan, følges denne.

Aflastningshjælperne skal som udgangspunkt kende deres arbejdstider 4 uger før de er planlagte.

Såfremt familien ønsker at Hjemmepasningen skal varetage arbejdsplanlægningen, er dette altid muligt.

Det er familiens ansvar, at aflastningshjælperen får den nødvendige oplæring og viden i forhold til at kunne varetage aflastningsopgaven.