Historien om Rendbjerghjemmet / RendbjergFavn

1872:

Teglværksejer Hans Heinrich Dithmer opførte den herskabelige villa til sig selv og sin hustru fra Flensborg. Hun ønskede et hus, der var større og finere og overgik alt, hvad der fandtes i området. Det fik hun og huset fik tilnavnet ”Slottet”. Her blev der holdt mange livlige fester med musik og høj cigarføring. Parret fik to døtre, der begge giftede sig med tyske adelsmænd – som dog ingen penge havde.

1883:

Dithmer gik konkurs. Måske på grund af det dyre hus og døtrenes store medgifter. Han forlod egnen og levede resten af sit liv som kioskejer i Tyskland, mens slottet stod tomt i mange år.

1952:

Esbjerg kommune købte slottet og åbnede et skolehjem for adfærdsvanskelige børn og unge fra Esbjerg. Det lukkede igen i 1976.

1976:

Evnesvages Vel og Lions Club i Sønderborg arbejdede målrettet for at rejse penge til et aflastningshjem. Syv sønderjyske kommuner gik sammen om et rente- og afdragsfrit lån, som finansierede købet af slottet.
Her åbnede Rendbjerghjemmet d. 1. februar 1976.
Først d. 1. januar 1977 indgås der overenskomst med Sønderjyllands amtskommune, dvs. at man først fra dette tidspunkt, kunne få tilskud til betaling for opholdet, også fra kommunen.

2017:

D. 1. januar kom Rendbjerghjemmet under Sønderborg kommune. Slottet er stadig en selvejende institution med en bestyrelse, som har overenskomst med Sønderborg kommune.

2020:

Fra d. 1. januar 2020 skifter vi navn og kommer til at hedde RendbjergFavn, dette indebærer også et nyt logo. Vi bliver fuldstændig selvejende, uden driftsaftale med Sønderborg kommune.

Bestyrelsens sammensætning:

  • 3 LEV repræsentanter
  • 1 forældrerepræsentant
  • 1 politiker
  • 1 personale (uden stemmeret)

Aflastningshjemmet Rendbjerg opstod midt i et paradigmeskift. Et opgør med en dyster og skamfuld fortid, hvor forældre blev opfordret til at skille sig af med disse uheldige børn. Åndssvage kaldte man dem. Men flere og flere begyndte at gøre oprør, kæmpe for bedre forhold og nægtede at skille sig af med deres børn. Det var dette liv som fuldtidsforældre for meget plejekrævende børn, der skabte behovet for aflastning. Små åndehuller, hvor forældre kunne lave ting med deres andre børn, måske endda tage på ferie. Det var også åndehuller for de udviklingshæmmede børn og unge, hvor de kunne hygge sig, opleve nyt, opbygge venskaber og blive stimuleret af pædagoger.

Der er sket meget i de mange år aflastningshjemmet har eksisteret, menneskesynet har rykket sig og der er en konstant udvikling på området.

I dag er RendbjergFavn et velfungerende aflastningstilbud, hjem, hjemmepasning og STU for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.