Pædagogiske metoder og mål

Vores pædagogiske afsæt tages fra metoderne i KRAP (Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) hvor vi anvender konkrete redskaber fra KRAP, men også vores menneskesyn og værdier har deres afsæt i KRAP.

For at skabe mening, tryghed og motivation arbejder vi ud fra de 8 H´er:

Hvad skal vi lave – indhold
Hvorfor skal vi lave det – skabe mening
Hvornår laver vi det – tidspunkt
Hvor skal vi lave det – placering
Hvem laver vi det med – voksne, børn
Hvordan laver vi det – metode
Hvor længe laver vi det – tidsperspektiv
Hvad skal vi lave bagefter – indhold

Vi anvender visualisering (piktogrammer), døgnstrukturer og herigennem skaber vi mulighed for kommunikation, forudsigelighed og tryghed.

I personalegruppen er der kundskab til angsthåndtering via Cool Kids, der kan tilpasses den enkeltes behov.