Vinter 2023-2024
Så er der atter lidt nyt fra livet på RendbjergFavn. Efteråret er blevet nydt i fulde drag, ingen er blæst væk i stormfloden, men det var noget af en oplevelse for mange. Vi håber alle kom godt igennem.
Der har været Halloween stemning og især STU gav den gas.
STU har også holdt elevdag for tidligere elever. En dag med gensynsglæde og dejligt samvær.
Som altid, har vi nydt hvad hver en årstid tilbyder os. Naturen skifter farve, bladene kan flyve og temperaturen falder.
Det minder om noget vi godt kan lide – Hygge, samvær og nærvær. Vi gør nu klar til vinterens komme og vi lægger ud med julehyggen.
December er en dejlig måned, hvor vi rykker lidt tættere sammen. Vi pynter op, triller pebernødder, hører julemusik og forhåbentlig kan vi bygge en snemand.
På RendbjergFavn har de fleste fastansatte efterhånden taget uddannelsen i KRAP (Kognitiv ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) og alle afdelinger har deres grundsten i KRAP. Det opleves ved at der en stor følelse af ligeværd, der er plads til alle på RendbjergFavn, uanset din tilknytning. Omsorg og nærvær er en grundlæggende værdi på RendbjergFavn og vores fineste opgave er, at det opleves af alle – at på RendbjergFavn møder du tryghed, lyst til at være og til at udvikle dig.
2024 er året hvor vi fortsat udvikler os, året hvor vi fortsat tilbyder aflastning, hjem og STU i trygge omgivelser. Vi vil være de bedste af ”vores slags” og vi ser frem til hvert et nyt år på RendbjergFavn.
Vi vil ønske alle en god vinter og en glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.
Mange hilsner fra RendbjergFavn